En ny standard for bæredygtigt byggeriHvor mange lignende huse kan produceres inden for 30 år med den overskydende elektricitet fra ét hus? Replikationsfaktoren giver svaret.
Der er en ny byggestandard for dette. Jeg er nu i de indledende forhandlinger om at implementere denne bygningsstandard i software. Med andre ord, en slags energiattest-beregner, hvor man indtaster det pågældende hus. Så kommer der nogle tal ud, ligesom med de sædvanlige beregnere til energiattester. Det vigtigste tal her er replikationsfaktoren. Replikationsfaktoren betyder, hvor mange huse af samme type jeg kan bygge på 30 år med den overskydende elektricitet fra ét hus. Dette beregnes meget strengt, for når det gælder huset, tages der også hensyn til beboernes mobilitet. Man kan ikke snyde sig til, at overskuddet om sommeren bruges 1:1 om vinteren. For alle ved det: Jordbær er meget billigere i juni end i december. Hvorfor er det sådan? Fordi jordbærrene fra juni skal opbevares med store omkostninger, og det er derfor, de er meget dyrere i december. Vi har den samme effekt med vedvarende energi. Solenergi, vandkraft, begge dele er stærkere om sommeren. Kun vindenergi er lidt stærkere om vinteren, men vi kan ikke udbygge så meget vindenergi, at det balancerer. Derfor har vi en udvekslingsfaktor på 6:1 med denne bygningsstandard, hvilket betyder, at du skal tilføre 6 kWh om sommeren, for at du kan forbruge 1 kWh om vinteren. Replikationsfaktoren modsætter sig især et mærkeligt tysk udtryk: Bauscham, åh, du skal være flov, når du bygger noget, så mange ressourcer. Replikationsfaktoren siger det stik modsatte. Hvis man bygger et hus som dette, så kan man bruge overskudsenergien fra det ene hus til at bygge to andre huse på 30 år, for eksempel.
|
GEMINI next Generation AG (Inc.)
